Hvad er kiropraktik
Ordet stammer fra græsk; cheir: hånd + praksis: udføre; altså at udføre med hånden eller håndbehandling
- Kiropraktikken er grundlæggende en filosofi
- Studiet af kiropraktik er en videnskab
- Udførelsen af kiropraktik er en kunst
Dette er i sig selv ikke særlig kontroversielt, da en lignende trilogi kan anlægges mht. medicin, dog med et helt andet indhold.
Når en kiropraktor undersøger en rygsøjle, er det for at konstatere om der skulle være én eller flere såkaldte "biomekaniske funktionsforstyrrelser" også kaldet "subluxationer".
En subluxation er, kort fortalt, en tilstand i rygsøjlen, hvor der opstår et unaturligt tryk på nervesystemet, forårsaget af én eller flere fejlfunktioner i de enkelte led.
Dette kan afstedkomme mange forskellige symptomer.
Her er det vigtigt at forstå, at kiropraktikken, i modsætning til alle andre behandlingsformer, er en funktionsbehandling og ikke en symptombehandling.
Filosofien er naturligvis, at når funktionen kommer i orden, så klarer kroppen selv symptomerne, da vi så har gjort noget ved årsagen!
Det er imponerende at opleve, hvad kroppens naturlige kræfter kan klare at reparere, når man fjerner forhindringer, såsom en subluxation eller biomekanisk funktionsforstyrrelse fra rygsøjlen.
