Kiropraktikkens historie

Kiropraktikken blev grundlagt af dr. D.D. Palmer, som oprettede den første kiropraktiske læreanstalt i Davenport Iowa USA i 1895. Den blev siden udviklet til sin nuværende form af sønnen, B.J. Palmer, som døde i 1962.

Formen er den samme, men såvel filosofien som videnskaben og kunsten, har i alle årene været i en rivende udvikling. Bl.a. fordi kiropraktikken har formået at forblive en selvstændig profession, der derfor har kunnet udvikle sig på sin helt egen dynamiske vis og på egne præmisser.

Kiropraktikken i Danmark

Den første kiropraktor i Danmark åbnede sin klinik i København i 1920.

De fleste danske er uddannet i USA og England, men nytilgangen til faget kommer i dag primært fra Syddansk Universitet, hvor man siden år 2000 har udklækket danske og nordiske kiropraktorer.

Uddannelsen har altid været helt på niveau med lægeuddannelsen og i dag foregår den, i hele bachelor-delen, sammen med de lægestuderende.

Kiropraktikken i Danmark blev statsautoriseret i 1992 og der kræves derfor ingen henvisning fra anden side for at kunne blive behandlet hos danske kiropraktorer.